Vasa Museum

Dansk

Vasa er det eneste bevarede skib i verden fra det 17. århundrede. Over 95% af skibets originaldele er bevaret, og med sine hundredevis af udskårne ornamenter er Vasa en enestående kunstskat og et af verdens største turistmål.

Skibet udstilles i Stockholm i et museum, der er bygget til formålet, og som også huser ni andre relaterede udstillinger og en velassorteret butik samt en førsteklasses restaurant. Filmen om Vasa kan ses på 16 sprog. Vasa-museet tiltrækker flere besøgende end noget andet museum i Skandinavien. Stockholm er et besøg værd, alene på grund af Vasa.

Forliset

Den 10. august 1628 satte et stort krigsskib sejl og gjorde klar til at forlade Stockholms havn. Det var helt nybygget og havde fået navnet Vasa efter den regerende Vasa-slægts våbenskjold. For at markere det højtidelige øjeblik affyredes en salut fra kanonerne, der stak ud af kanonportene langs siden.

Da det mægtige skib langsomt sejlede mod havnens indsejling, kom der et pludseligt vindstød. Vasa krængede, men rettede sig op igen. Et nyt vindstød lagde skibet ned på siden. Vandet strømmede ind ad de åbne kanonporte. Vasa sank ned på havbunden og tog mindst 30 og måske endda 50 mand af en besætning på 150 med sig. Der skulle gå 333 år, før Vasa igen så dagens lys.

Genopdageren

Den private udforsker Anders Franzén indledte eftersøgningen efter Vasa i begyndelsen af 1950'erne. Lige siden barndommen havde han været fascineret af forlisene nær hans forældres hjem i det stockholmske øhav. Pæleormen, Teredo navalis, som fortærer skibsvrag af træ i saltvand, trives ikke i Østersøens brakvand. Anders Franzén forstod, hvad denne kendsgerning betød for skibe, som var forlist i Østersøen, og i 1956 genopdagede han Vasa.

Stor for sin tid

Vasa blev bygget i Stockholm under opsyn af den hollandske skibsbygger Henrik Hybertsson. Han fik hjælp af tømrer, snedkere, billedhuggere, malere, glarmestre, sejlmagere, grovsmede og håndværkere fra mange andre erhverv. Alt i alt arbejdede 400 personer på at bygge skibet Vasa.

Skibet blev bygget efter ordre fra Sveriges konge, Gustav II Adolf. Skibsbyggeriet tog omkring to år. Skibet havde tre master, kunne bære ti sejl, målte 52 meter fra mastetop til køl og 69 meter fra stævn til agterende og vejede 1.200 tons. Da hun var færdigbygget, var hun et af de mægtigste skibe, der nogensinde var bygget.

Hvad gik galt?

I dag kan vi beregne nøjagtigt, hvordan et skib skal konstrueres for at være sødygtigt. I det 17. århundrede brugte man dimensionstabeller, som havde fungeret fint indtil da. Vi ved fra samtidige dokumenter, at tegningerne til Vasa blev ændret, efter at man var begyndt at bygge skibet.

Kongen ønskede et større antal kanoner ombord end normalt. Det betød, at de valgte dimensioner ikke længere holdt, og bygningskonstruktørerne kom ud, hvor de ikke kunne bunde. Skibet blev bygget med en høj overbygning og med to omgivende skibsdæk til kanoner. Skibets bund blev fyldt med store sten, som gjorde det ud for ballast og skulle få hende til at ligge roligt i vandet. Men Vasa var alt for tung oventil, og de 120 tons ballast var ikke tilstrækkeligt.

Hvorfor blev Vasa bygget?

Vasa skulle have været et af den svenske flådes flagskibe. Hun bar 64 kanoner, hvoraf de fleste var 24-punds (dvs. de affyrede kugler, som vejede 24 pund eller over 11 kg). Sverige havde omkring 20 krigsskibe, men ingen med så mange eller så tunge kanoner som Vasa.

Vasa skulle muligvis have sejlet mod Polen, der i mange år havde været Sveriges hovedfjende. Polen blev regeret af Kong Sigismund, en fætter til den svenske konge (de havde den samme bedstefar på fædrene side). Sigismund havde engang været regent i Sverige, men blev afsat på grund af sin katolske tro.

Efter Vasa blev hævet

Efter adskillige års forberedelser brød Vasa overfladen, den 24. april 1961. Opgaven var nu at konservere hende. Et vrag, der har ligget under vand i så lang tid, kan ikke efterlades ubehandlet. I løbet af en tid vil træet revne og falde fra hinanden.

Til at begynde med blev Vasa oversprøjtet med vand, mens eksperterne arbejdede på den rigtige konserveringsmetode. Det valgte konserveringsmetode bestod af PEG (polyethylen-glykol), et vandopløseligt voksagtigt produkt, som langsomt trænger ind i træet og erstatter vandet. Oversprøjtningen med PEG fortsatte i mange år.

Skulpturerne

Sammen med Vasa blev mere end 14.000 løse genstande af træ bjærget, heriblandt 700 skulpturer. Disse blev konserveret enkeltvis og derefter sat tilbage på deres oprindelige plads på skibet. Opgaven svarede til at lægge et kæmpestort puslespil.

Det 17. århundredes krigsskibe var ikke blot krigsmaskiner, de var flydende paladser. De bjærgede skulpturer bar spor af forgyldning og maling. Moderne analyser viser, at de blev malet i prangende farver på en rød baggrund. Skulpturerne forestiller løver, bibelske helte, romerske kejsere, søuhyrer, græske guder og meget mere. Deres formål var at forherlige Sveriges konge og give udtryk for hans magt, hans kultur og hans politiske ambitioner.

Hvordan er Vasas tilstand i dag?

Det er en kontinuerlig opgave at vedligeholde og pleje Vasa. Et stabilt klima er afgørende for, hvor godt hun bevares. Mens vraget lå under vand, rustede jernboltene væk, hvilket gjorde egetræet sort. Til sidst blev det kun holdt sammen af trædyvlerne. Forureningen i vandet dannede store mængder svovl, som trængte ind i træet. I dag reagerer svovlen med ilt for at danne svovlsyre. Syren angriber træet, selvom den er uskadelig for museumsgæsterne. Der forskes stadig i en langtidskonservering af Vasa.

Tidsmaskinen Vasa

Da Vasa sank, gik tiden i stå. Dét, der blev bjærget i 1961, var en uberørt del af det 17. århundrede. Hver af de tusinde bjærgede genstande har en historie at fortælle. Blandt dem er knoglerne af besætningsmedlemmer, såvel som deres ejendele og skibsudstyr.

I mudder og slam på bunden af Vasa fandt bjærgerne seks sejl, som ikke var blevet sat inden katastrofen. Det er verdens ældste bevarede sejl, og de var skrøbelige som spindelvæv, før de blev konserveret. Der forskes stadig i fundene. Museets udstilling indeholder mange unikke genstande, som vækker en svunden tid og dens folk til live.

Besøg Vasa-museet

Åbningstider:
2. januar – 31. maj og 1. september – 30. december 10.00 – 17.00, onsdage 10.00 – 20.00
(Restaurant Vasa 10.00 – 16.00)

1. juni – 31. august 8.30 – 18.00
(Restaurant Vasa 9.30 – 17.30)

31. december 10.00 - 15.00
(Restaurant Vasa 11.30 – 14.00)

Lukket: 1. januar, 23. – 25. december.

Entré

Voksne SEK 130,00
Børn (0 – 18 år) SEK 0
Studerende (ID påkrævet) SEK 100,00

Rundvisning på museet finder sted på engelsk flere gange i løbet af
dagen.

Rundvisning for grupper på mere end 9 personer skal bestilles forud.

Filmen om Vasa vises med engelske undertekster en gang i timen hver dag.

Visning på andre sprog kan bestilles forud.
Send en e-mail vedr. bestillinger til: bokningen.vasa@maritima.se

Sådan kommer du til Vasamuseet

Museet ligger på øen Djurgården, til højre efter Djurgårdsbron.
Besøgsadressen er Galärvarvsvägen 14 i Stockholm. Til fods fra Stockholms hovedbanegård (30 minutter) eller fra tunnelbanestation Karlaplan (10 minutter).
Sporvogn 7 fra Sergels torg/Hamngatan til stoppestedet Nordiska museet/Vasamuseet.
Bus 69 fra Stockholms hovedbanegård eller Sergels torg til stoppestedet Djurgårdsbron.
Bus 44 fra Karlaplan til stoppestedet Nordiska museet/Vasamuseet.
Færge til Djurgården fra Slussen/Gamla stan og om i sommerperioden også fra Nybroplan.

Djurgården

Øen Djurgården, der tidligere var et kongeligt jagtdistrikt, er nu et fantastisk rekreativt område og forlystelsespark i centrum af Stockholm, der besøges af millioner af mennesker hvert år. Parkens attraktioner omfatter Skansen, verdens første friluftsmuseum, Junibacken med de højtelskede personer fra Astrid Lindgrens børnebøger, forlystelsesparken Gröna Lund, Vasa-museet og meget mere.

Turistbusser

Turistbusser kan parkere uden for museet.

Biler

Det er knapt med p-pladser på Djurgården. Det letteste er at parkere, før du når broen – på Strandvägen eller Narvavägen.